Erfarne advokater inden for jordforurening

Udvidet ejerskifteforsikring og forurening

Ejerforsikringen er en forsikring, som køber kan tegne for at sikre sig mod store uforudsete udgifter for fejl og mangler ved køb af hus. Hvis der viser sig at være skjulte mangler på huset, som var til stede på overtagelsesdagen, og køber ikke kendte til skaden, kan køber få dækket skaden af ejerskifteforsikringen.
Picture of Jeppe Flensborg
Jeppe Flensborg

Advokat (L) / Partner

Udvidet ejerskifteforsikring og forurening

Det hænder at køber opdager at grunden ved ejendommen er forurenet. Vil en standard ejerforsikring dække forholdet, eller er det nødvendigt at tegne en udvidet ejerskifteforsikring?

Ejerskifteforsikring

Det findes to typer ejerskifteforsikringer, herunder forsikring med standarddækning (basisdækning) og forsikring med udvidet dækning. De to typer forsikringer har forskellig dækningsgrad og dækningsperiode. Det er fordel at vælge en udvidet forsikring, når det gælder forurening, men det er ikke alle forhold ved forurening, en udvidet ejerskifteforsikring vil dække.

Ejerskifteforsikring med standarddækning (basisdækning)

En ejerskifteforsikring dækker skjulte fejl- og mangler, som er til stede på overtagelsesdagen og som køber ikke kendte til, og som ikke fremgår af tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten. Ejerskifteforsikringen dækker som udgangspunkt kun skader på selve bygningen og dens installationer, og ikke selve grunden. Det vil sige at en ejerskifteforsikring med standarddækning ikke dækker forhold som forurening på grunden. Køber må i så tilfælde rette kravet om at få dækket udgifter ved eksempelvis forurening direkte mod sælger.

Ejerskifteforsikring med udvidet dækning

En udvidet ejerskifteforsikring vil både have en større dækningsgrad – altså større dækningsomfang og i flere tilfælde også en udvidet dækningsperiode. Forsikringen vil dække flere forhold end en standard forsikring (basisdækning), der kun dækker skader på selve bygningen og dens installationer. En udvidet forsikring dækker blandt andet ulovlige kloak- og stikledninger på grunden, forhold ved grunden, der medfører en væsentlig skade på bygningen og forurening af grunden under visse omstændigheder. Dækningsperioden for udvidet dækning er typisk for 10 år.

Udvidet dækning og forurening

En udvidet ejerskifteforsikring dækker flere forhold ved grunden end standarddækningen. Ved forurening, vil en udvidet ejerskifteforsikring dække en forurening på grunden, såfremt at en offentlig myndighed har udstedt et offentligt påbud om at rense grunden. Oftest vil forsikringen dække krav op til en grænse på 1.000.000 kr., idet dækningssummen dog afhænger af indholdet af forsikringspolicen.

Hvis ikke en offentlig myndighed har udstedt et offentligt påbud om at rense grunden, dækker ejerskifteforsikringen typisk ikke, da der er krav om påbud om oprensning af forurening. Kravet kan rettes mod sælger, hvis sælger er skyld i forureningen, eller vidste eller burde vide til forureningen. Køber kan også vælge at selv betale for en oprensning, men det kan være en dyr og kompliceret proces. Køber kan derfor ende op med at betale store uforudsete udgifter for oprensning af forurening, og senere få problemet med at sælge ejendommen eller risikere at tabe penge, når grunden engang skal sælges.

Jeppe Flensborg

Tal med en erfaren advokat om din sag

Har du købt en grund eller en ejendom, hvor der er mistanke om forurening eller konstateret forurening? Så kontakt os gratis og få råd og vejledning af erfarne advokater på området. Kontakt os til en gratis og uforpligtende samtale.

Mere viden om jordforurening

Vi deler løbende viden om jordforurening, ejerskifte og ansvar ved køb og salg af ejendom. Artiklerne forklarer komplekse regler om jordforurening i et klart sprog og hjælper dig med at afklare, om der er grundlag for at søge juridisk rådgivning.

Forurening af byggegrunde

Forurening af byggegrunde

Er du husejer eller ejer af en byggegrund, og er din grund forurenet? Der er stor forskel på hvilken type af forurening, som din grund kan have og dermed også betydningen af forureningen. Læs mere her i artiklen omkring jordforurening af din private grund.

Mere info »
Hvad betyder V1 & V2?

Hvad betyder V1 & V2?

V1 og V2 er regionerne, som registrerer hvilke områder der er eller formodes at være forurenede. Registreringen, som ofte også kaldes kortlægning, forekommer i to kategorier.

Mere info »
Sælger skal oplyse om kendt forurening ved salg

Sælger skal oplyse om kendt forurening ved salg

Når man sælger en ejendom, skal man som sælger oplyse køberen om en række forhold, som må formodes at have betydning for køberen at have kendskab til i forbindelse med handlen af ejendommen. Det er der en pligt til som sælger. Denne pligt kaldes ”sælgers loyale oplysningspligt”. I artiklen her kan du læse mere herom.

Mere info »